Matador

Hent som Word-tekst

DEN REJSENDE : 1929

(Matador, nr. 1)

I 1929 kommer Mads Andersen Skjern, handelsrejsende i manufaktur, til Korsbæk. Sammen med sønnen Daniel køber han en ejendom på Adelgade for selv at starte en manufakturhandel. Korsbæk har i forvejen en stor manufakturhandel „Damernes Magasin“, der ledes udygtigt af Albert Arnesen. Byens førende familie – bankdirektør Hans Christian Varnæs har fået en konservativ folketingskandidat i familien, broderen Jørgen Varnæs. Familien har samlet vennerne for at fejre Jørgens folketingskandidatur.

GENBOEN : 1929

(Matador, nr. 2)

Efter at Mads Andersen Skjern har købt en ejendom i Algade i Korsbæk, henvender han sig nu til Korsbæk Bank for at låne penge til at starte manufakturforretning for. Hans Christian Varnæs siger nej til lånet. I stedet låner Mads penge af grisehandler Larsen. Mads’ forretning „Tøjhuset“  annoncerer i Korsbæk Tidende. Albert Arnesen er dog ikke bekymret for konkurrencen…

SKIFTEDAG : 1930

(Matador, nr. 3)

Det går godt for Mads Andersen Skjern – kunderne strømmer til butikken i Algade. Mads er tydeligt imponeret, da også baronesse von Rydtger bliver kunde. For konkurrenten Arnesen ser det derimod sløjt ud. Kunderne svigter. Da førstemanden Hr. Schwann arver en mindre formue, bliver han kompagnon i „Damernes Magasin“, hvorved Arnesen redder endnu en termin. Jørgen Varnæs og hustruen Minna er i Korsbæk, hvor Jørgen holder et vælgermøde. Ingeborg forsøger at indskrive Ellen i den private skole, men bliver afvist af rektor Mikkelsen. Mads tager herefter affære…

SKYGGETANTEN : 1931

(Matador, nr. 4)

Mads Andersen Skjerns bror Kresten kommer til Korsbæk, hvor han skal hjælpe Mads i bagbutikken. Kresten og Elisabeth Friis mødes til en koncert. Herefter begynder de at gå ud sammen. Da Elisabeth meddeler familien, at hun skal giftes med Kresten, forsøger Maude at tale hende fra giftermålet. Først da Hans Christian fortæller Elisabeth, at Kresten arbejder som bankmand i Mads bagbutik, ødelægges forholdet imellem Kresten og Elisabeth.

DEN ENES DØD : 1932

(Matador, nr. 5)

„Damernes Magasin“ klarer sig nu så dårligt, at Korsbæk Bank ikke tør låne forretningen flere penge og Albert Arnesen begår selvmord. Agnes, stuepigen i familien Varnæs hus, tager Boldt med ind på sit værelse, hvor hun bliver „konfirmeret“ igen. Da hun fortæller Boldt, at hun skal have et barn, svigter han hende. Lauritz Jensen hjælper dog Agnes til lægen, hvor lægen konstaterer at hun ikke er gravid denne gang. Herefter begynder Agnes og Lauritz at komme sammen. Samtidig beslutter Elisabeth Friis sig for at flytte fra sin søster og svorgers hus. Hun får egen lejlighed og begynder at se en del til Kresten Skjern igen. 

OPMARCH : 1932

(Matador, nr. 6)

„Damernes Magasin“ holder ophørsudsalg efter Arnesens død og forretningen sælges til et aktieselskab med Mads Skjern i spidsen. Mads starter bank i den gamle forretning med Kresten Skjern som direktør. Korsbæks Banks bestyrelse giver Hans Christian Varnæs skylden for, Omegnsbanken er startet. Elisabeth Friis, Kresten Skjern og Doktor Hansen begynder at spille kammermusik sammen. Efter et skænderi med sin far, forlader Vicki Arnesen Korsbæk…

FØDSELSDAGEN : 1933

(Matador, nr. 7)

„Tøjhuset“ er blevet til Skjern’s Magasin, men Mads Skjerns planer standser ikke her. Han vil købe en grund ved banen af kommunen, og derefter anlægge en konfektionsfabrik på grunden. Han forsøger at overtale byrådssekretær Godtfred Lund til at sørge for en byggegodkendelse. I mellemtiden forbereder Maude Varnæs Fru Fernando Møghe 100-års dag. Det skaber megen forstyrrelse i familien, da det viser sig, at hun kun fylder 90 år. Bankdirektør Kresten Skjern mister en af bankens storkunder Viggo Skjold Hansen, da denne køber Jørgen Varnæs’ aktier i Korsbæk Bank, hvorefter han kommer i Korsbæk Banks bestyrelse.

KOMME FREMMEDE : 1934

(Matador, nr. 8)

Korsbæk får besøg af den verdenskendte maler Ernst Nyborg, der udstiller på Postgaarden. Ernst er samtidig Maudes gamle tegnelærer, som hun i sin tid sværmede for. Jørgen Varnæs bringer Gitte Graa ind i familien, således at det Varnæske hjem for en stund bliver meget livligt. Mads Skjern har travlt med planerne for et større byggeri i Korsbæks udkant. Han har en række samtaler med byrådssekretær Godfred Lund, der fortæller at byens borgmester er meget forfængelig. Mads beslutter, hemmeligt, at betale for et portræt af borgmesteren, malet af Ernst Nyborg.  

HEN TIL KOMMODEN : 1935

(Matador, nr. 9)

Agnes og Røde skal giftes. Inden brylluppet kan finde sted, skal Røde dog lige have skrevet en artikel om Staunings forræderi mod arbejderklassen. Byggeriet af Mads Skjern nye fabrik skrider planmæssigt frem. Fru Fernando Møhge finder dog et notat vedrørende byggegrunden. Men notatet i hånden kan Viggo Skjold Hansen muligvis få byggeriet stoppet. Hans Christian Varnæs manipulerer Elisabeth Friis således, at hun får Kresten Skjern til at røbe, at det er Mads Skjern, der har betalt for maleriet af borgmesteren. Inden sagens rette sammenhæng går op for Kresten Skjern,  beskylder han Elisabeth for at have udnyttet ham, hvorefter deres veje skilles…

I DISSE TIDER : EFTERÅR 1935

(Matador, nr. 10)

Familien Varnæs er rystet. Elisabeth Friis har udtalt sig for abort til borgermøde, hvorfor hun nu mister en række musikelever. Elisabeth bliver dog støttet åbentlyst af Doktor Hansen, mens Kresten Skjern mener hun burde havde tiet med sit synspunkt. Elisabeth og Maudes forhold bliver ikke bedre af, at deres lillebror Gustav optræder i Korsbæk i „bølleantræk“ som Elisabeth udtrykker det. Det går Daniel Skjern dårligt i skolen, særligt i regning. Mads Skjern hyrer en lærer, der hver dag skal læse med Daniel. Daniel løber dog hjemmefra. Ingeborg overtaler Mads til ikke at fare så hårdt frem, hvorefter Ingeborg overtager opdragelses af Daniel…

I KLEMME : FORÅR 1936

(Matador, nr. 11)

Oxford-bevægelsen hærger Korsbæk. Både Maude Varnæs og Musse Skjold-Hansen, deltager ivrigt i møderne, mens Elisabeth Friis åbnet tager afstand fra bevægelsen. Godfred Lund er igen i klemme økonomisk, hvorfor han beder Mads Skjern om hjælp. Mads føler sig truet af Godfred Lund, der fortæller om et favorabelt tilbud han har fået fra Viggo Skjold-Hansen, hvis han skifter til Korsbæk Bank og lader Skjold-Hansen få fingrene i et forsvundet notat. Mads Skjern truer Godfred Lund med at afslører hans bedrageri i.f.t. kommunekasse. Godfred Lund tømmer kommunekassen og stikker af. Korsbæk får besøg at et omrejsende teater. På rollelisten er en frk. Halli, bag hvilket pseudonym Oberst Hackels datter Victoria gennem sig. Obersten bliver ikke glad for at opleve Vicki i denne rolle, og udvandrer fra forestillingen. Dagen efter finder de dog sammen igen, efter at Vicki har overnattet hos Oluf Larsen. Hebert Schmidt og Vicki bliver straks betaget af hinanden….

I LYST OG NØD : 1936-1937

(Matador, nr. 12)

Inger Jørgensen vender tilbage til Korsbæk efter at hun i fire år har boet hos sin søster. Hun bliver opvasker på Jernbanehotellet indtil Violet Vinter træder hjælpende til. Hun fortæller Inger, at Familien Varnæs søger en husholderske. Inger Jørgensen får stillingen, hvilket dog ikke glæder Laura. Efter et åbent hus arrangement trækker det op til storm, Frk. Jørgensen fortæller Maude Varnæs om Hans Christian Varnæs’ affære med Ulla Jacobsen, hvorefter hun bliver fyret. Borgmesteren er død, og Godfred Lund har sendt det forsvundne notat til Viggo Skjold Hansen. Mads Skjern får en stævning. Stævningen bliver dog trukket tilbage da Skjold Hansens datter Iben gifter sig med Kresten Skjern.

ET NYT LIV : EFTERÅR 1937-FORÅR 1938

(Matador, nr. 13)

Vel tilbage fra Paris, tager Hans Christian Varnæs og frue imod nyt ungt selskab i deres stuer. Da Maude senere fortæller Hans Christian at hun er gravid bliver han først meget overrasket og stemningen i familien bliver ikke bedre da Ulrik og Regitze, deres halvstore børn, skal have nyheden at vide. Mads Skjern udvider stadig sine forretninger, han køber stor villa ud mod sundet og forretningen i Adelgade bliver udvide til stormagasin i 3 etager. Ingeborg Skjern sørger for, at Elisabeth Friis får det ledige embede som organist ved Vor Frue Kirke. Skjerns køb af stor aktiepost i Grås Klædefabrik for betydning for Jørgen Varnæs.  Mads forlanger at han er til rådighed hver dag på klædefabrikken mellem kl. 8-17…

BRIKKERNE : VINTER 1938-FORÅR 1939

(Matador, nr. 14)

Mads Skjern åbner ny forretning i Skælskør, med Arnold Vinter som bestyrer. Dette kommer noget bag på ham, eftersom han havde håbet på direktørposten på Grå’s Klædefabrikken. Arnold har gjort Agnete gravid og selv om han sammen med sin mor, Violet Vinter, gør alt for at få hende ud af deres liv lykkes det ikke. Ingeborg Skjern blander sig i sagerne. Violet Vinters pensionær Hr. Schwann dør. Da Jørgen Varnæs holder 1 månedes juleferie, beslutter Mads Skjern sig for at give ham en løsere tilknytning til fabrikken. Hans Christian Varnæs’ hjælper endnu engang sin bror, således at Jørgen ligeledes kan få arbejde som rådgiver for Korsbæk Bank. Dette har dog sin pris…

AT TÆNKE OG TRO : EFTERÅR 1939

(Matador, nr. 15)

Familien Skjern skal fejre Daniels konfirmation. I den forbindelse ankommer Mads’ missionske søster Anna til Korsbæk. I løbet af den uge Anna er i Korsbæk, fordømmer hun mere og mere Ingeborgs opførelse. Da det kommer til en direkte konfrontation med Ingeborg, forviser Mads hende fra familiens hjem. For at tjene ekstra penge skal Agnes Jensen serverer ved Daniels konfirmation. Laurits skal se efter børnene, men kommer ikke hjem, da han møder nogle kammerater. Aksel og Knud er alene hjemme. Da Aksel går i byen for at lede efter sin mor, falder han i branddammen. Aksel reddes, men forholdet mellem Agnes og Laurits bliver spændt og Agnes beslutter at hun fremover vil arbejde hjemme. Under sin sygehusophold får Oberst Hackel et hjerteanfald og dør…   

LAURAS STORE DAG : FORÅR 1940

(Matador, nr. 16)

Laura har været 25 år hos familien Varnæs. I den forbindelse tager Maude og Laura til København, således at Laura kan modtage en fortjenstmedalje for de 25 års tjeneste. Agnes og Aksel er ligeledes taget til København. De skal ud over medaljeoverrækkelsen ses Herberts nye stykke til generalprøven. Dagen efter bliver Danmark besat af tyskerne. Korsbæks familier er rystet, men skole og arbejdet skal jo stadig passes. Mads Skjern sender straks Jørgen Varnæs rundt i landet for at opkøbe produktionen af hør, således at konfektionsfakrikken vil blive ved med at modtage stoffer. Viggo Skjold Hansen bliver nærmest glad for besættelsen, da det viser sig, at tyskerne gerne vil leje vognparken…   

DE VOKSNES RÆKKER : SOMMER 1941 – FORÅR 1942

(Matador, nr. 17)

Krigen rykker tættere på Korsbæk. Iben Skjern holder fest for vennerne hver anden dag. Dette er bl.a. medvirkende årsag til, at Kresten Skjern sammen med Doktor Hansen og Poul Kristensen deltager aktiv i modstandsbevægelsen. Da Tyskland og russerne ryger i totterne på hinanden, får det pludselig betydning for kommunisterne i Korsbæk. Laurits går med familien Larsens hjælp under jorden, mens Agnes bliver alene med børnene. Også i familien Mads Skjern melder krigen sig. Ingeborgs tidligere mand, Holger, er nu medlem af regiment Nordland og ønsker at se Ellen. Det lykkes Ingeborg med Carl von Rytgers hjælp at undgå mødet. Violet Vinter er efterhånden blevet godt træt at lærer Andersen, hvorfor ham bliver smidt ud…

HR. STEIN : 1943

(Matador, nr. 18)

Ellen Skjern og Mogens Lamborg har fundet sammen og Mads Skjern lejer alle værelserne på Postgården, således at alle gæsterne kan overnatte i Korsbæk trods spærretiden. Ulrik Varnæs, der er forelsket i Ellen, flygter midt under bryllupsfesten. Inden har rejser med toget tilbage til København har han et opgør med sin mor, Maude. Maude kommer senere samme aften ud for flere overraskelser, da Hr. Stein, Korsbæks Banks tro bogholder pludselig møder op i hjemmet. Han er flygtet fra tyskerne. Ved Daniel Skjerns hjælp får Maude kørt Hr. Stein ud til Katrine Larsen. Senere hjælper Kresten Skjern Hr. Stein til Sverige, og Kresten møder for første gang op i Varnæs’ hjem…

HANDEL OG VANDEL : FORÅR 1944

(Matador, nr. 19)

Endnu en streng vinter har Korsbæk gennemgået. Agnes har heldet med sig, hun udvider sine forretninger til også at handle med Mads Skjern. Mads har nu etableret sin i tre byen ud over Korsbæk, samtidig med, at han gør alt for at holde hans produktionsfabrikker i gang. Musse Skjold Hansen har til gengæld problemer med cykelhandler Nielsen unger. De råber efter hende og kaster sten gennem hendes ruder. Da konsul Holm dør, forsøger Viggo Skjold Hansen at overtale Hans Christian Varnæs til at hjælpe ham med formandsposten i Korsbæk Bank… 

DEN 11. TIME : JANUAR – APRIL 1945

(Matador, nr. 20)

Miss Møghe skal endelig giftes. Hun skal giftes med Lærer Andersen, så familien Varnæs har nok at se til i forbindelse med bryllupsforberedelserne. Modstandsbevægelsen i Korsbæk lider et hårdt tab, da fuldmægtig i Omegnsbanken Poul Kristensen bliver skudt. Dr. Hansen og Kresten Skjern går herefter under jorden på Brydesø Slot. Mads Skjern får uventet besøg af tyskerne. Det er en tysk officer der meddelere familien at Holger Jørgensen er død. Dette er ikke de eneste dødsfald. Skolerne lukker i anledningen af Hitlers død, samtidig med, at Fru Møghe Andersen fortæller familien Varnæs om hendes mands pludselige død… 

VI VIL FRED HER TIL LANDS : MAJ – JUNI 1945

(Matador, nr. 21)

Endelig kommer freden til Korsbæk og resten af Danmark. Fredsbudskabet indløbet dagen hvor lærer Andersen bliver begravet, så snart er misstemningen vendt til jubel. Dog ikke lærer Andersens nevø Oscar jubler. Han mener at lærer Andersens død er foregået under meget mystiske omstændigheder. Doktor Hansen og Kresten Skjern ankommer til selskabet og for første gang viser Kresten og Elisabeth Friis åbent deres kærlighed. I mellemtiden forsøger Mads Skjern at få fat i sin datter, Ellen. Ellens mand, Mogens og dennes far er blevet sat fast for værnemageri. Mogens slipper dog skraks ud igen, hvorefter Mads installerer Ellen og Mogens i Viggo Skjold Hansen gamle villa i Korsbæk, mod Ellen ønske. I forbindelse med fredslutningen blev Viggo Skjold Hansen hentet af modstandsbevægelsen, hvorefter han har fået et nervesammenbrud…

DET GÅR JO GODT : VINTEREN 1945 – 1946

(Matador, nr. 22)

Mads Skjern oplever nu for alvor modgang i privatlivet. Svigersønnen kører galt i familiens bil, hvorefter Mads giver ham en overhalling han sent vil glemme. Også Daniel skuffer sin far. Denne gang har han besluttet at gå i Hr. Jørgen’s lære, som tøjdesigner. I forretningslivet har Mads fortsat fremgang med åbningen af filialer i både Køge og Præstø. Ulrik Varnæs bringer en pige af folket, Maja,  ind i familien Hans Christian Varnæs’ hjem. Det viser sig, at Ulrik har gjort hende gravid og beder Hans Christian om økonomisk hjælp, således at barnet kan fjernes. Dette går Hans Christian støttet af Maude ikke med til: Ulrik må bøde for sin handling ved at gifte sig med Maja. Efter at Konsul Holm er død træder murermester Jessen ind som formand for Korsbæk Bank. Jørgen Varnæs vil gerne vende tilbage til banken, men p.g.a. sin optræden som stråmand i.f.m. salget af Havgården til Mads Skjern bliver planerne forpurret. Anthonsen, Havgårdens ejer, mistænkes nu for at have snydt sin søster, Sofie Jessen…

MELLEM BRØDRE : 1946

(Matador, nr. 23)

Ulrik og Maja bliver gift i Vordingborg. De får en søn, som bliver fejret på behørig vis i Korsbæk Bank. Maja beslutter, at hun vil tage tilbage til Vordingborg, hvis ikke Ulrik kan tilbyde hende og barnet et bedre liv i Korsbæk. Jørgen Varnæs går helt i hundene. Efter at Gitte Grå igen har besøgt Korsbæk, og rejst igen, går han helt under. Jørgen bliver indlagt på en nerveklinik. Kresten Skjern og Elisabeth Friis har giftet sig. Kresten melder sin bror Mads Skjern, at han ikke mere vil spille sammen med har i Korsbæk, hvorfor han har taget arbejde i København. Jernbanehotellet er under ombygning, og åbner som nyt spillested under navnet „Rosenhaven“… 

NEW LOOK : 1947

(Matador, nr. 24)

Daniel Skjern har en fransk ven med hjem. Da Mads overrasker Daniel og vennen i en omfangelse, udviser ham dem. Da Ingeborg finder ud af dette, giver hun Mads en ordentlig omgang, hvorefter hun forlader hjemmet for at rejse til Paris. I Korsbæk får Mads det dårligere – og ender i sengen. Da Ingeborg kommer tilbage fra Paris er Mads blevet svensk konsul. Mads og Ingeborg fortsætter livet. Ellen Skjern begynder at læse til tandlæge, mens Mogens Lamborg rejser ud af landet med sin fader. Agnes Jensen bliver ansat hos Skjern, hvor hun skal køre mellem de forskellige butikker. Da valget i november 1947 ikke medfører valg til folketinget for Laurits Jensen, redder Agnes familie, ved at støtte Laurits med et nyt arbejde i Korsbæk. Hans Christian og Maude Varnæs holder sølvbryllup. Regitze er stadig i Hamborg, mens der tegner sig en tryg og god tilværelse for Ulrik og Maja i Korsbæk. Jørgen Varnæs har fået arbejde på et godsbane i Jylland, mens Gustav Friis og Vicki Hackle nærmer sig hinanden. Gustav er desuden blevet ny folketingskandidat for de konservative i Korsbæk-kredsen. Da Doktor Hansen har lagt sig ud med byens borgerskab forlader han Korsbæk…


 

 

Læreruddannelserne Metropol

Fredsnyt – intranet for Læreruddannelserne Metropol Sideansvarlig: SIAD