Eksamen Eksamensvejledninger Musik Eksamen Eksamensvejledninger
 Hjælp |
Eksamensvejledningen i udskriftvenligt format (pdf-dokument, åbner i nyt vindue) |
Hjælp |
Skema til de 15 becifrede sange (punkt F) (pdf-dokument, åbner i nyt vindue) |
Varigheden for den mundtlige eksamen er 60 min. pr. studerende. Ved eksamen vil der blive givet en karakter efter 13-skalaen. Den samlede eksamen består af følgende dele i henhold til studieordningen 2001:
Ved bedømmelsen af skabende musikalsk arbejde og musikledelse indgår der flere elementer:
Der er ingen faste krav til kompositionen eller hvilken type ensemble, man vil skrive for. Der lægges tværtimod vægt på, at man når frem til et personligt resultat. Det hedder trods alt „skabende musikalsk aktivitet“ – dvs. man skaber selv en komposition og arrangerer den herefter for de instrumenter/sangere, man har i tankerne. Det er således vigtigt, at man finder nogle gode ideer, og at man arbejder godt med dem i værket.
Det er selvfølgelig meget svært – eller rettere umuligt – at give en objektiv vurdering af, om værket er „god musik“. Men man kan udmærket se på, hvor grundigt der er arbejdet med musikken, blandt andet om de musikalske virkemidler er brugt med omtanke. Nogle eksempler:
Husk, at det kun er nogle få eksempler, der er givet her. Det er umuligt at opstille en „kogebog“ for denne opgave – hele ideen er jo, at det skal være et personligt udtryk. Husk også, at det er helt i orden at gøre noget „uortodokst“, altså noget som ikke er „pænt“ efter et klassisk ideal.
Det er vigtigt, at notationen er klar, så alle medvirkende let kan anvende noderne eller hvilken notation, man nu har valgt. Man kan udmærket anvende andre notationer end traditionelle noder, for eksempel hvis man arbejder med lydformning, og/eller hvis der indgår aspekter af improvisation i værket. Man behøver altså ikke skrive alt præcist ned. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at man opnår det ønskede med notationen. Husk også, at musik langtfra kun er tonehøjder og rytmer. Dynamik, frasering, vejrtrækning, spilleanvisninger, form osv. bør også fremgå.
Det er endelig vigtigt, at der er skrevet fornuftigt for de enkelte instrumenter og stemmer, således at det er til at spille og synge. Det nytter selvfølgelig ikke at skrive en tone til en blokfløjte, der er for lav til at kunne spilles. Eller at skrive hurtige løb til en tuba, der skal spilles af en begynder. Eller at skrive toner, der er for høje for tenorerne – med mindre man går efter en meget speciel lyd! Det afhænger naturligvis blandt andet af det konkrete ensemble, hvad man kan kræve. Man kan vælge at skrive til sine klassekammerater, så man i forvejen har en fornemmelse af, hvad de kan. Men man kan også skrive bevidst simpelt, således at det for eksempel kan anvendes i folkeskolen. Det kan da være en god ide at anføre det sammen med noderne. Det er i det hele taget en god ide (men ikke noget krav), at man vedlægger kommentarer til sin komposition. Hvis eksamintor og censor kender ideerne bag kompositionen, kan de lettere forstå, hvorfor den er udformet, som den er.
Det er valgfrit, om man noterer i hånden eller anvender computer. Hvis man bruger computer, er det klogt at være ret fortrolig med det anvendte program på forhånd. Det er en meget stor mundfuld at gå i kast med både at skrive en komposition og derefter lære et helt musikprogram at kende. Tidspresset op til afleveringsfristen kan hurtigt blive stort, og det er før set, at computere driller, netop som man tror, man skal printe det færdige resultat ud.
Kompositionen afleveres skriftligt i tre eksemplarer (antal lærere + en til censor) inden eksamen og skal indeholde både partitur og stemmeark til de enkelte instrumentstemmer. Arbejder man med kor, behøver man naturligvis ikke aflevere enkeltstemmer for hver korstemme. Her er en samlet korsats nok. Indgår der improviationsafsnit/soloafsnit i kompositionen, noteres det henover akkorderne. Her har solisten frit slag, men det kan være en hjælp at give nogle ideer til improvisationen, for eksempel ved at skrive forslag til en solo ud eller skalamuligheder (specielt hvis man for eksempel arbejder med jazz).
I selve eksamenssituationen afsættes der god tid (cirka 15 min.) til skabende musikalsk arbejde og musikledelse. Det er således meningen, at man her viser mange sider af sin musikalske kunnen. Dette gøres ved, at kompositionen ikke blot spilles, men at der arbejdes med musikken til eksamen. Herved får man demonstreret, at man kan anvende alle sine færdigheder til at skabe musik. Man viser sine egenskaber som „musikleder“. Man kan bruge sin stemme og sit/sine instrument(er) til at vise de andre, hvad og hvordan der skal synges og spilles. Man viser hørelærefærdigheder, ved at man retter eventuelle fejl, for eksempel forkerte toner i koret. SMAM-eksamen indbefatter således stort set alle linjefagets discipliner, og man vil også blive bedømt på alle ens færdigheder, og hvordan man forvalter dem i den givne situation. Man skal selvfølgelig udnytte sine stærke sider!
Sædvanligvis vil det være andre studerende fra holdet, der spiller og synger. Desuden vil der ofte være andre studerende til eksamen, for eksempel fra andre årganges linjefag i musik. Man kan dog også få andre til at komme, for eksempel et band eller en folkeskoleklasse. Det betyder ikke noget for bedømmelsen, hvor godt ens ensemble er – det vigtige er, om man formår at få det optimale ud af det ensemble, man har til rådighed (på den begrænsede tid, der nu er). Det er langt bedre at vise, at man kan opnå et godt resultat med knapt så dygtige musikere og sangere, end ikke at kunne arbejde med et hold dygtige musikere.
Det vigtigste ved SMAM-eksamen er, dels at man kan arbejde med musikken, dels at man kan lede den. Det kan ikke tilrådes, at man selv optræder ved for eksempel selv at spille et af instrumenterne.
Som regel vil man have indstuderet og prøvet dele af eller hele ens komposition i forvejen. Man kan for eksempel have undladt at indstudere dele af kompositionen. Måske har man for eksempel en eller flere korstemmer, man venter med at indstudere til selve eksamen. Faktisk er det intet krav, at man overhovedet har indstuderet noget i forvejen – men det er nok en god ide, hvis man på den korte tid skal opnå et vist resultat. Man kan også have indstuderet alt med en gruppe af studerende, og de er så kernen i ens ensemble. Til eksamen tager man så en eller flere „kaniner“ blandt de tilstedeværende og indstuderer passager eller stemmer med de nye sangere. Det vigtige er, at man arbejder med musikken.
Efter at have indstuderet og arbejdet med musikken, dirigerer den studerende selv til slut sin sats. Det betyder ikke, at man skal bruge „klassisk“ direktionsteknik til et rock-nummer. Man skal selvfølgelig anvende de bevægelser og tegn, der er mest hensigtsmæssige til den komposition, man har lavet. Hvis man på intet tidspunkt under eksaminationen viser, at man kan slå et klassisk slagskema, kan det dog være, at eksaminator eller censor til sidst beder om at se for eksempel et almindeligt 3- eller 4-slag. Det betyder ikke, at der har været en mangel i ens eksamen.
Vær opmærksom på, at der 7 dage før eksamen trækkes lod mellem punkt B1 og B2. Lodtrækningen foregår ved, at der først trækkes lod mellem B1 og B2. Derefter trækkes der lod mellem enten opgaverne indenfor B1 eller musik- og bevægelsessatserne indenfor B2. Grupper eksamineres dog altid samlet.
Der skal – som det fremgår af studieordningen – udarbejdes to skriftlige opgaver, hvori der skal indgå:
Den ene opgave skal udarbejdes individuelt, og den anden opgave skal udarbejdes i en gruppe på 2-3 studerende. Opgavernes omfang skal være mellem 5 og 10 sider, og opgaven skal godkendes af læreren.
Den normale arbejdsgang er, at man først finder et emne. Derefter aftaler man en vejledningstime, hvor emnet diskuteres med læreren. Emnet skal godkendes af læreren på dette tidspunkt, men dette betyder naturligvis ikke, at opgaven så også automatisk vil blive godkendt. Inden opgaven er skrevet helt færdigt, aftales normalt en ny vejledningstime, hvor opgaven og dens konkrete udformning diskuteres. Til slut afleveres opgaven i 3 eksemplarer (antal lærere + en til censor). Opgaverne skal være godkendte, før man kan indstille sig til eksamen. Det er vigtigt at understrege, at opgaverne skal afspejle ens egne holdninger og refleksioner.
Hvis der ved lodtrækning 7 dage før eksamen udtrækkes en af opgaverne fra B1, skal man til eksamen mundtligt redegøre for musikalske, pædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger. Hvis det er relevant for opgaven, kan man også demonstrere delelementer.
I denne opgave vægtes pædagogiske, fagdidaktiske og eventuelt metodiske overvejelser samt overvejelser om emnets anvendelighed i folkeskolen højest. Opgaven skal være knyttet til et konkret praktikforløb. Man kan her gribe opgaven an på flere forskellige måder efter eget valg. Eksempler på emner:
I forbindelse med konkrete forslag til undervisningsforløb bør et eller flere relevante værker analyseres. En børnesang kan i denne forbindelse udmærket tjene som relevant materiale til analyse. Analysen bør først og fremmest undersøge aspekter ved værket, som er interessante i den undervisningssammenhæng, det tænkes at indgå i.
I denne opgave vægtes den musikteoretiske analyse af et værk højest. Det valgte værk kan være indenfor alle genrer og stilarter, og det kan være et lille eller et omfangsrigt værk. Eksempler på værker: en kantate af J. S. Bach, en sats fra en Mozart-klaversonate eller fra en Beethoven-symfoni, et nummer af James Brown, en musikvideo. Værket skal analyseres og placeres i en historisk sammenhæng, men der er ingen bestemte, faste krav til valget af analysemetoder. Det afhænger blandt andet af det valgte værk. Analyseres et bluesnummer, (der ikke er funktionsharmonisk), er det for eksempel ikke særlig givtigt at anvende funktionsanalysen af akkorderne. Det er også afgjort mere interessant at se på instrumentationen i en romantisk symfoni end i en klaversonate. Men selv det samme værk kan analyseres ud fra en hel række vinkler, som man ikke alle kan omfatte i en enkelt opgave. Man skal altså selv i opgaven vælge en vinkel på ens analyse – ja dette valg er en vigtig del af opgaven, og der bør argumenteres for valget i opgaven. Nedenfor er en række forslag til analysevinkler:
|
|
|
Endelig bør der også indgå overvejelser om værkets anvendelighed i folkeskolen. Hvordan kunne det pågældende værk inddrages? Og med hvilket formål? Bemærk, at man udmærket her kan konkludere, at værket kun i meget begrænset omfang kan bruges i folkeskolen – det gør sådan set ikke så meget, bare overvejelserne er gode.
Der opgives et repertoire på 5 musik- og bevægelsessatser (vedlægges i 3 kopier svarende til antallet af lærere + censor). Læreren skal ikke på forhånd godkende valget af satser. Man må gerne vedlægge en musik- og bevægelsessats, som man selv har lavet (f.eks. kunne man tage en af indstillingsopgaverne i sats og arrangement, hvis holdet har fået stillet en sådan opgave). Til hver sats skal der udarbejdes og vedlægges en kort begrundelse for valget samt en disposition for indstuderingen.
Hvis der ved lodtrækning 7 dage før eksamen udtrækkes en af disse satser, skal man til eksamen ganske kort indstudere og demonstrere elementer fra satsen. Det kan for eksempel være selve dansen eller sanglegen. Musiklinjeholdet er til rådighed som „kaniner“, så der er mulighed for at instruere sang, bevægelse, dans eller roller. Da der kun afsættes kort tid til opgaven, kan det være en fordel på forhånd at have indstuderet nogle elementer, for eksempel sangen og musikken (hvis der er flere instrumenter eller stemmer på), og vente med at indstudere selve dansen, sanglegen eller dramatiseringen til eksamenssituationen.
Den studerende får 1 time til at nedskrive mindst tre elementer fra et angivet antal takter af et båndindspillet nummer. Læreren og holdet aftaler i løbet af undervisningen, hvilke type elementer eksamen vil koncentrere sig om. Det kan for eksempel være melodien, akkorder, bassen, trommerne, guitarstrum’en, formen osv. Der er klaver/guitar til rådighed, og det er tilladt at medbringe egne noter samt undervisningsmateriale, som er anvendt i undervisningsforløbet, mens sangbøger, nodehæfter og lignende naturligvis ikke må medbringes.
Besvarelsen vil blive forelagt for censor.
Der lægges vægt på den musikalske fordybelse i den valgte sang. Det er således vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i sangen og har arbejdet med musikalsk og tekstlig fortolkning af sangen. Det er endvidere væsentligt, at man viser forståelse for sammenhængen mellem ens tekniske kunnen og det musikalske udtryk. Det er derfor vigtigt, at man har et bevidst forhold til sine egne stemmemæssige muligheder/udtryk – og at man er i stand til at bruge sin stemme på en hensigtsmæssig måde.
Eksaminanden sørger selv for aftale med akkompagnatør ved eksamen.
En repertoireliste med 75 sange skal på forhånd godkendes af sanglæreren – og skal vise en spredning indenfor forskellige genrer /stilarter. Det vil sige sange, som indgår i den danske sangtradition, herunder nyere og ældre danske og udenlandske sange for eksempel salmer, viser, børnesange og evt. kanoner. Sangene bør kunne anvendes til at synge i folkeskolen. På listen skal der noteres, hvorfra sangen er taget og evt. valg af toneart. Hver sang skal indeholde mindst tre vers.
Der vil især blive lagt vægt på nodetro gengivelse. Man bør derfor ved udvælgelsen af de 75 sange overveje, om en sang overhovedet er velegnet til at synge nodetro uden akkompagnement. Det er vigtigt, at man ikke blot synger sangen, sådan som man husker den, men synger den i overensstemmelse med den opgivne node. En del sange findes i flere forskellige udgaver; vær derfor opmærksom på, hvilken udgave du opgiver, og at du også synger netop den udgave til eksamen.
Husk også ved indstudering at synge mindst tre vers igennem. Tekster har det med at drille, både med hensyn til udtale og tekstfordeling.
Der vil endvidere i et vist omfang blive lagt vægt på, om man er bevidst om sangstil, dvs. om man er bevidst om, at der er forskel på for eksempel en salme (synges med én stil/teknik) eller nyere rytmisk sang (med en anden stil/teknik).
Ved eksamen vælger som regel censor en af sangene fra det opgivne repertoire. Sangen synges på følgende måde: Første vers synges uakkompagneret, dernæst synges to vers med akkompagnement.
Ved eksamen medbringer eksaminanden et ekstra eksemplar af sange, der ikke er hentet fra følgende sangbøger: 555 sange, 151 andre sange, Sangbogen 1-3, Dansk sang.
Fremførelse af sang fra repertoire af 75 sange kan afløses ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen. Vær desuden opmærksom på, at selv om man ikke har afløst punkt E), er det ikke sikkert, at man vil blive prøvet i dette punkt, da der ved eksamen trækkes lod mellem punkt E) og punkt F).
Repertoiret på 15 becifrede sange skal på forhånd godkendes af læreren – og skal vise en spredning inden for tonearter, taktarter, satstyper og genrer/stilarter (satserne vedlægges i kopi til antallet af lærere + censor). Satserne må ikke være udskrevne arrangementer.
Der lægges vægt på, at sangen spilles i tempo; det er derfor ikke en god ide at finde nogle satser, som rent harmonisk/teknisk er svære, og som du godt kan spille – men kun i langsomt tempo… Vælg hellere nogle, som er lidt for „lette“, så du har overskud til at spille i et tempo, som passer til sangens stil/indhold osv.
Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan følge sangeren, dvs. som akkompagnatør lytte og tage hensyn til sangerens vejrtrækningssteder, tempo, frasering, dynamik osv.
Akkompagnementet udformes som omtalt under næste punkt H. Eksempler på akkompagnementssatser kunne være de satser, der findes under brugsklaver, niveau 2 og 3 (de ligger på seminariets netværk under musikfagets hjemmeside).
Til eksamen kan censor vælge en af de 15 opgivne becifrede satser. Den studerende akkompagnerer læreren, som synger til.
Punkt F) kan afløses ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen. Vær endvidere opmærksom på, at det ikke er sikkert, at man vil blive prøvet i en af de opgivne 15 becifrede sange, selv om man ikke har afløst punkt F), da der ved eksamen trækkes lod mellem punkt E) og punkt F).
Fremførelse af ikke-kendt becifret sang, som den studerende synger med eget akkompagnement. Opgaven er en kort sang nedskrevet med tekst og becifring med op til tre fortegn.
Med 30 minutters forberedelse skal sangen kunne spilles og synges med en vis fornemmelse for sangens karakter og opmærksomhed omkring vejrtrækning, intonation mm. Først synges sangen solo med tekst; herefter spilles den enstemmigt, i tempo og med rimelig fingersætning. Derefter synger eksaminanden til sit eget akkompagnement. Akkompagnementet kan for eksempel være udformet som:
Eksempel på en opgave i brugsklaver:
Udførelsen af første linje kan for eksempel have denne akkompagnementsstrum (som spilles, mens man synger til):
Melodien kan også lægges øverst. Akkorderne lægges nedenunder:
Det er op til den studerende at bestemme om der skal fremføres et eller to værker. Ved valg af to værker vælges 2 forskelligartede værker. Det anbefales, at man drøfter valget med sin lærer.
Der lægges vægt på den musikalske fordybelse i de valgte værker. Det er således vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i det, man spiller. Det er endvidere væsentligt, at man viser forståelse for sammenhængen mellem ens tekniske kunnen og det musikalske udtryk. Man bør derfor ikke kaste sig ud i noget, der er alt for svært.
De to „forskelligartede kompositioner“ skal vise forskellige sider af ens musikalitet. Der er ingen faste krav til, hvori den forskellighed skal bestå. Måske vælger man et pågående, aggressivt stykke og et poetisk, drømmende. Man kan også vælge stykker fra forskellige stilarter eller af forskellig satsteknisk opbygning.
Der kan udmærket indgå improvisation i de valgte værker. Man kan også spille sammen med andre på sit hovedinstrument til eksamen, men som hovedregel skal mindst det ene værk være for hovedinstrumentet alene.
I løbet af linjefagsforløbet skal 8 opgaver indenfor området skabende musikalsk arbejde afleveres og godkendes. Hovedvægten af de 8 opgaver vil typisk blive stillet i 2. og 3. semester, men aftales i øvrigt mellem holdet og læreren. Det er op til læreren og holdet, hvilke områder indenfor satsarbejde og arrangement, der skal dækkes af de 8 opgaver, som skal variere i stilart og satstype. Dog bør der være mindst én opgave i lydformning og mindst to i komposition. Opgaverne skal løses individuelt. Det er vigtigt, at den studerende selv holder „regnskab“ med sine opgaver og gemmer de afløste opgaver som en slags dokumentation for at have lavet dem. Det vil især gælde studerende, som skifter hold (f.eks. v. orlov eller andet).
Det kan være opgaver indenfor 8 forskellige områder, eller der kan være flere opgaver indenfor det samme område. Da opgaverne stilles løbende, vil der oftest være en stigning i sværhedsgrad. Eksempler på områder:
Læreren beslutter, om der er afleveringsfrist på de enkelte opgaver. Det vil ofte være tilfældet, da man så efter afleveringsfristen kan diskutere opgaven i timerne og eventuelt se på et eller flere løsningsforslag.
Hvis man ikke får godkendt en opgave eller ikke afleverer en opgave inden afleveringsfristen, skal man udarbejde en ny opgave indenfor det samme område. Også denne opgave kan have en afleveringsfrist. Læreren beslutter (i samarbejde med de berørte), hvornår sådanne ekstraopgaver skal stilles. Man kan altså ikke være sikker på, at der straks efter en manglende godkendelse stilles en ny opgave. Hvis man overskrider den første tidsafleveringsfrist, kan man ikke være sikker på, at man får en udførlig kommentar til sin opgave, men derimod blot en godkendt eller ikke-godkendt tilbagemelding. Det samme gælder også ekstraopgaverne.
Et eksempel på en opgave:
Et eksempel på en lydformningsopgaver:
Lydbilledet kan tage udgangspunkt i et emne, eller det kan være rent abstrakt. Emnet kan være en folkevise, et eventyr, et stykke Danmarkshistorie eller et aktuelt emne som flygtningedebat, nynazisme, kloning…
Under de enkelte punkter ovenfor er det fremgået, hvad den studerende skal have godkendt og afleveret inden eksamen (se i øvrigt studieordningen). Det opsummeres her, hvad der skal vedlægges ved indstilling til eksamen:
| Materiale, der ikke skal godkendes: | ||
|---|---|---|
| A. | En komposition som grundlag for eksamen i skabende musikalsk arbejde og musikledelse. | |
| B2. | 5 musik- og bevægelsessatser, som hver har vedlagt en begrundelse for valget samt disposition for indstuderingen. | |
| D. | Vokalkomposition efter eget valg som grundlag for eksamen i sang. | |
| H. | Et eller to værker efter eget valg som grundlag for eksamen i hovedinstrument. | |
| Materiale, der skal godkendes: | ||
| B1. | 2 godkendte, selvvalgte fagligt-pædagogiske opgaver. | |
| E. | Et godkendt, bredt udvalgt repertoire på 75 sange, viser og salmer, der indgår i den danske tradition. Dette punkt bortfalder, hvis der er opnået afløsning ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen. | |
| F. | Et godkendt repertoire på 15 becifrede sange som grundlag for eksamen i akkompagnementsklaver. Dette punkt bortfalder, hvis der er opnået afløsning ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen. | |
| Betingelser, der skal være opfyldt: | ||
| * | 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne skal ikke vedlægges, men godkendelse er en betingelse for overhovedet at kunne gå til eksamen. | |
Hvert år annoncerer administrationen en tidsfrist for aflevering af materiale ved indstilling til eksamen. Som regel ligger denne dato omkring 1. maj, men det kan variere fra år til år. Materiale, der skal godkendes, skal som hovedregel være afleveret til godkendelse mindst en måned tidligere.
Den interne afløsning af pkt. E og F finder som regel sted i april måned. Musiklærerne sætter en liste op på opslagstavlen på musikgangen; her kan man skrive sig på, hvis man ønsker at gå op. Afløsningen bliver afviklet og bedømt på lige fod med eksamen, dog gives der ikke karakter, men bestået/ikke-bestået.
Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (27. april 2007)