Musikfagets gamle hjemmeside
Eksamen
Eksamensvejledninger
Eksamensvejledning 2002
Der lægges vægt på den musikalske fordybelse i de valgte værker. Det er således vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i det, man spiller. Det er endvidere væsentligt, at man viser forståelse for sammenhængen mellem ens tekniske kunnen og det musikalske udtryk. Man bør derfor ikke kaste sig ud i noget, der er alt for svært.
Det er op til den studerende at bestemme, om der skal fremføres et eller to værker. Ved valg af to værker vælges to forskelligartede værker. Det anbefales, at man drøfter valget med sin lærer. De to „forskelligartede kompositioner“ skal vise forskellige sider af ens musikalitet. Der er ingen faste krav til, hvori den forskellighed skal bestå. Måske vælger man et pågående, aggressivt stykke og et poetisk, drømmende. Man kan også vælge stykker fra forskellige stilarter eller af forskellig satsteknisk opbygning.
Der kan udmærket indgå improvisation i de valgte værker. Man kan også spille sammen med andre på sit hovedinstrument til eksamen, men som hovedregel skal mindst det ene værk være for hovedinstrumentet alene. Ved valg af slagtøj eller trommesæt som hovedinstrumt skal mindst et stykke spilles på et melodiinstrument som for eksempel marimba, xylofon eller vibrafon.
Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (27. april 2007)