Musik på Frederiksberg Seminarium

Musikfagets gamle hjemmeside -> Eksamen -> Eksamensvejledninger -> Eksamensvejledning 2002 ->

Studieordning 2002

E. (generelt)


Punkt E består af to dele:


Afløsning

Punkt E kan helt eller delvist afløses ved deltagelse i interne prøver svarende til eksamen. Hvis et punkt er afløst, indgår punktet ikke til eksamen, og ens præstation indgår ikke i den samlede bedømmelse (da censor jo ikke har været til stede). Afløsningsprøver vil som regel foregå i den almindelige undervisningstid, for eksempel midt i sidste semester, hvilket man aftaler med sin lærer i hhv. sang og brugsklaver. Man er meget velkommen til at lade andre studerende være til stede under afløsningsprøverne.


Lodtrækning

Hvis man hverken har afløst E1 (brugssang) eller E2 (akkompagnementsklaver eller akkompagnementsguitar), vil der blive trukket lod mellem E1 og E2. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 7 dage før eksamen. Lodtrækningen kan gælde hele den del af holdet, der ikke har opnået afløsning, eller den kan være individuel, således at nogle fra holdet prøves i en disciplin, mens andre prøves i en anden (hvilket afgøres af lærerne).


Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (4. januar 2011)