Musik på Frederiksberg Seminarium

Musikfagets gamle hjemmeside -> Eksamen -> Eksamensvejledninger -> Eksamensvejledning 2002 ->

Studieordning 2002

Indstilling til eksamen


Se under de enkelte punkter, hvad man skal have godkendt og afleveret inden eksamen. Alt materiale skal afleveres i tre eksemplarer (eller mere præcist antallet af lærere plus en til censor). Det anbefales, at man udformer en mappe med alt materialet. Man kan eventuelt anvende vores skemaer til forsiden for en sådan mappe og til fortrykte lister til visse af punkterne.

Hvert år annoncerer administrationen en tidsfrist for aflevering af materiale ved indstilling til eksamen. Som regel ligger denne dato omkring 1. maj, men det kan variere fra år til år.

Det opsummeres nedenfor, hvad der skal vedlægges ved indstilling til eksamen:


Materiale, der ikke skal godkendes:

A. En komposition som grundlag for eksamen i skabende musikalsk arbejde og musikledelse.

B3. En musik- og bevægelsessats med begrundelse for valget samt disposition for indstuderingen.

C. En sang til fremførelse.

D. Et eller to værker til fremførelse på hovedinstrument.


Materiale, der skal godkendes:

B1. En godkendt, selvvalgt fagdidaktisk opgave.

B2. En godkendt, selvvalgt opgave i musikforståelse.

E1. Et godkendt, bredt udvalgt repertoire på 40 sange, viser og salmer, der indgår i den danske tradition. Dette punkt bortfalder til selve eksamen, hvis der er opnået afløsning ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen.

E2. Et godkendt, varieret repertoire på 10 becifrede sange som grundlag for eksamen i akkompagnementsklaver/guitar. Dette punkt bortfalder til selve eksamen, hvis der er opnået afløsning ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen.


Betingelser, der skal være opfyldt:


Seminariet – i dette tilfælde musikfaggruppen – vil sædvanligvis hvert år fastsætte en afleveringsfrist for materiale, der skal godkendes, samt for opfyldelsen af betinger for indstilling til eksamen. Denne afleveringsfrist vil ligge i god tid før fristen for godkendelse. Afleveringsfristen for materiale, der skal godkendes, vil således som regel ligge omkring 1. april, men specielle forhold kan betyde, at fristen ligger betydeligt tidligere. Hvis afleveringsfristen overskrides, kan man i princippet ikke gå til eksamen det år. Der er dog en mulighed for at søge dispensation, hvilket skal ske skriftligt og med begrundelse til en af holdets lærere, der så vil forelægge ansøgningen for musikfaggruppen.


Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (4. januar 2011)