Musik på Frederiksberg Seminarium

Musikfagets gamle hjemmeside Eksamen Eksamensvejledninger Eksamensvejledning 2004

Studieordning 2004
Studieordning 2005
Studieordning 2006

C. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse

Ved bedømmelsen af skabende musikalsk arbejde og musikledelse indgår der flere elementer:

• kompositionen, et stykke skabende musikalsk arbejde
• musikledelse (indstuderingsteknik, måden man arbejder med musikken og musikerne/sangerne og evt. danserne eller andre på)
• udførelsen af kompositionen til eksamen (det klingende resultat)

Kompositionen

Der lægges vægt på, at man når frem til et personligt resultat, og der er ingen faste krav til kompositionen. Når disciplinen hedder „skabende“ musikalsk aktivitet, er det netop for at understrege det kreative og personlige aspekt. Det er således vigtigt, at man finder nogle gode ideer, og at man arbejder godt med dem i værket.

Det er selvfølgelig meget svært – eller rettere umuligt – at give en objektiv vurdering af, om værket er „god musik“. Men man kan udmærket se på, hvor grundigt der er arbejdet med musikken, blandt andet om de musikalske virkemidler er brugt med omtanke. Nogle eksempler:

• Man kan se på samspillet mellem musikkens og en eventuel teksts karakter. At der er et „samspil“, betyder ikke, at de skal „betyde“ præcis det samme (hvis det ellers havde været muligt). Nogle gange kan det give en fin spænding at give en sørgelig tekst glad musik, en glad tekst sørgelig musik, en alvorlig tekst pjattet musik eller en pjattet tekst alvorlig musik. Selvfølgelig kan man også vælge at lave alvorlig musik til en alvorlig tekst osv. Det vigtige er blot, at der er et velovervejet „samspil“ mellem tekst og musik.
• Hvis der startes med akkorder i en given stil (fx simpel funktionsharmonik, bluesharmonik, jazzharmonik, „folk“-harmonik, „syrede“ akkorder), og der pludselig kommer en akkord, der ikke hører hjemme i denne stil, vil det naturligvis tiltrække sig opmærksomhed, når man hører det. Det kan for eksempel være en A^7,9,13 blandt en masse treklange, eller det kan være en enkel durakkord blandt fem- og seksklange. Hvis dette tydeligvis er meningen (for eksempel fordi man går i gang med omkvædet, for variationens skyld, eller fordi teksten lægger op til det), kan det naturligvis være en elegant finesse. Men hvis afvigelsen ikke „giver mening“, er det knap så vellykket. Noget tilsvarende kan i øvrigt siges om alle musikkens dele: hvis man starter i en given musikalsk stil eller i en given stemning, må der være en klar ide i at forlade den.
• Er der arbejdet med flere musikalske parametre og aspekter? Er der tænkt over dynamik, frasering, artikulation, form, klang osv.?

Husk, at det kun er nogle få eksempler, der er givet her. Det er umuligt at opstille en „kogebog“ for denne opgave - hele ideen er jo, at det skal være et personligt udtryk. Husk også, at det er helt i orden at gøre noget „uortodokst“, altså noget som ikke er „pænt“ efter et klassisk ideal. Det er en god ide (men ikke noget krav), at man vedlægger kommentarer til sin komposition. Hvis eksaminator og censor kender ideerne bag kompositionen, kan de lettere forstå, hvorfor den er udformet, som den er.

Man vælger selv det ensemble, man vil skrive for. Man kan vælge at skrive til ens musikhold eller et udsnit heraf, så man i forvejen har en fornemmelse af, hvad de kan. Men man kan også skrive bevidst simpelt, således at det for eksempel kan anvendes i folkeskolen, eller man kan skrive det for mere professionelle musikere. I den forbindelse bør man også være opmærksom på, at man også prøves i musikledelse (se nedenfor). Det er vigtigt, at der er skrevet fornuftigt for de enkelte instrumenter og stemmer, således at det er til at spille og synge. Det nytter selvfølgelig ikke at skrive en tone til en blokfløjte, der er for lav til at kunne spilles. Eller at skrive hurtige løb til en tuba, der skal spilles af en begynder. Eller at skrive toner, der er for høje for tenorerne – med mindre man går efter en meget speciel lyd!

Det er vigtigt, at notationen er klar, så alle medvirkende let kan anvende noderne eller hvilken notation, man nu har valgt. Man kan udmærket anvende andre notationsformer end traditionelle noder, for eksempel hvis man arbejder med lydformning, og/eller hvis der indgår aspekter af improvisation i værket. Man behøver altså ikke skrive alt præcist ned. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at man opnår det ønskede resultat med notationen. Husk også, at musik langtfra kun er tonehøjder og rytmer. Dynamik, frasering, vejrtrækning, spilleanvisninger, form osv. bør også fremgå. Det er et krav, at der afleveres et partitur, hvor man kan følge med i samtlige stemmer/instrumenter på en gang. Det kan dog endvidere være en god ide at udarbejde stemmeark til de enkelte stemmer/instrumenter eller til grupper af stemmer/instrumenter (for eksempel et kor).

Det er valgfrit, om man noterer i hånden eller anvender computer. Hvis man bruger computer, er det klogt at være ret fortrolig med det anvendte program på forhånd. Det er en meget stor mundfuld at gå i kast med både at skrive en komposition og derefter lære et helt musikprogram at kende. Tidspresset op til afleveringsfristen kan hurtigt blive stort, og det er før set, at computere driller, netop som man tror, man skal printe det færdige resultat ud. Det er også vigtigt at understrege, at fejl eller uhensigtsmæssig notation ikke kan undskyldes med, at ens computerprogram ikke kunne notere det, som man selv ville: Så må man anskaffe et andet program eller skrive i hånden.

Kompositionen – både partitur og eventuelle stemmeark – afleveres skriftligt.

Eksamen

Det vigtigste ved selve eksaminationen er, dels at man kan arbejde med musikken, dels at man kan lede den.

Man skal demonstrere, at man som musikleder formår at arbejde med musikken, dvs. at man formår at få stykket til at stige i kvalitet i den tid, man har til rådighed. Der er således ingen krav om, at man ender med et fejlfrit resultat – i princippet kan man vel altid forfine et stykke musik. Der er ingen faste krav til, hvilke aspekter af musikken man arbejder med. Man kan for eksempel indstudere en eller flere nye stemmer eller instrumenter, og man kan arbejde med at rette eventuelle fejl i udførelsen. Man kan også arbejde med for eksempel tekstudtale, dynamik, klang, frasering, sammenspil eller andre musikalske aspekter. Hvad man arbejder med vil dels være bestemt af ens planlægning, dels af hvad der sker i selve situationen.

Som regel vil man have indstuderet og prøvet dele af eller hele ens komposition i forvejen. Men man kan for eksempel have undladt at indstudere dele af kompositionen, således at man kan arbejde med instudering i eksamenssituationen. Måske har man for eksempel en eller flere korstemmer, man venter med at indstudere til selve eksamen. Man kan også have indstuderet alt med en gruppe af studerende, og de er så kernen i ens ensemble. Til eksamen tager man så en eller flere „kaniner“ blandt de tilstedeværende og indstuderer passager eller stemmer med de nye sangere. Det er dog ikke noget krav, at man demonstrerer indstudering ved eksamen – bare man arbejder med musikken.

Det er vigtigt, at man forvalter sine evner og potentialer optimalt som musikleder. Det kan for eksempel være, at man udnytter en god sangteknik til at vise en frasering ved at synge for, eller man udnytter en god direktionsteknik til at vise, hvad man ønsker. I det hele taget er det som regel en fordel at vise (ved at synge eller spille for og i ens direktion), hvad man ønsker sig, frem for at bruge en masse ord til at forklare, hvordan man vil have det. Så få ord som muligt.

Sædvanligvis vil det være andre studerende fra holdet, der spiller og synger. Desuden vil der ofte være andre studerende til eksamen, for eksempel fra andre årganges liniefag i musik. Man kan dog også få andre til at komme, for eksempel et band eller en folkeskoleklasse. Det betyder ikke noget for bedømmelsen, hvor godt ens ensemble er – det vigtige er, om man formår at få det optimale ud af det ensemble, man har til rådighed på den begrænsede tid, der nu er. Det er langt bedre at vise, at man kan opnå et godt resultat med knapt så dygtige musikere og sangere, end ikke at kunne arbejde med et hold dygtige musikere. Det kan ikke tilrådes, at man selv optræder ved for eksempel selv at spille et af instrumenterne.

Efter at have indstuderet og arbejdet med musikken, dirigerer man typisk selv til slut hele sin sats. Det betyder ikke, at man skal bruge „klassisk“ direktionsteknik til et rock-nummer. Man skal selvfølgelig anvende de bevægelser og tegn, der er mest hensigtsmæssige til den komposition, man har lavet.

Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (22. august 2008)