Musik på Frederiksberg Seminarium

Musikfagets gamle hjemmeside -> Eksamen -> Eksamensvejledninger -> Eksamensvejledning 2004 ->

Studieordning 2004
Studieordning 2005
Studieordning 2006

II. 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde


Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen, at man har fået godkendt otte opgaver inden for „skabende musikalsk arbejde“, der blandt andet satsarbejde, arrangement, lydformning og komposition.

Det er op til læreren og holdet, hvilke områder der skal dækkes af de otte opgaver, som skal variere i stilart og satstype. Det kan være opgaver inden for otte forskellige områder, eller der kan være flere opgaver inden for det samme område. Da opgaverne stilles løbende, vil der oftest være en stigning i sværhedsgrad. Typiske eksempler på områder:

Opgaverne skal løses individuelt.

Læreren beslutter, om der er afleveringsfrist på de enkelte opgaver. Det vil ofte være tilfældet, da man så efter afleveringsfristen kan diskutere opgaven i timerne og eventuelt se på et eller flere løsningsforslag. Hvis man ikke får godkendt en opgave eller ikke afleverer en opgave inden afleveringsfristen, skal man udarbejde en ny opgave inden for det samme område. Også denne opgave kan have en afleveringsfrist. Læreren beslutter (i samarbejde med de berørte), hvornår sådanne ekstraopgaver skal stilles. Man kan altså ikke være sikker på, at der straks efter en manglende godkendelse stilles en ny opgave. Hvis man overskrider den første tidsafleveringsfrist, kan man ikke være sikker på, at man får en udførlig kommentar til sin opgave, men derimod blot en godkendt eller ikke-godkendt tilbagemelding.

Det er vigtigt, at den studerende selv holder „regnskab“ med sine opgaver og gemmer de godkendte opgaver som en slags dokumentation for at have lavet dem. Det vil især gælde studerende, som skifter hold (fx ved orlov).


Musiklærerne på Frederiksberg Seminarium (sideansvarlig: JJ) (22. august 2008)