Musik
Pædagogisk Diplomuddannelse
Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle musikere, udbydes af hhv. seminarier, universiteter og musikkonservatorier. Til forskel fra f.eks. i Norge og Sverige er der i Danmark tradition for, at institutionerne varetager uddannelser, der retter sig specifikt mod ét bestemt område. Musikundervisning finder dog i stigende grad sted i et samspil mellem forskellige institutioner og institutionskulturer, hvilket medfører øgede krav til musikpædagogisk samarbejde og fleksibilitet.
Uddannelsen i musikpædagogik har til formål at kvalificere den studerende med henblik på undervisnings- og formidlingsopgaver. Uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig såvel praktiske som teoretiske kundskaber og færdigheder, der kan støtte den fortsatte udvikling af musik både som obligatorisk fag og som fritidsfag. Uddannelsen kan efter den studerendes valg sigte mod bestemte musikpædagogiske funktionsretninger inden for institutionsområdet, folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler, aftenskoler, højskoler og den frivillige musikundervisning, dvs. principielt alle aldersgrupper.
Modul 1: Musikpædagogik
Modul 2: Musikalsk socialisering, læring og udvikling
Modul 3: Elementær musikopdragelse
Modul 4: Musikledelse / vokalt. Korledelse
Modul 5: Musikledelse / instrumentalt. Ensembleledelse og sammenspil
Modul 6: Arrangement
Modul 7: Musikkundskab
Version til udskrift (pdf-dokument, åbner i nyt vindue)
Jesper Juellund Jensen (27. april 2007)