Musik
Undervisere
Individuel undervisning
Undervisningens omfangDer afsættes 8 lektioner til individuel undervisning pr. semester til hver studerende. Hver lektion er på 45 minutter, der fordeles med 15 minutter til hovedinstrument, 15 minutter til brugsklaver og 15 minutter til sang. En lektion med individuel undervisning „koster“ 2,2 lærertimer. Kan man overføre timer fra et studieår til et andet?Nej, det er ikke muligt. Lærertimer skal i princippet anvendes i det studieår, de er tildelt. Dette gælder i øvrigt alle timer – holdundervisning, individuel undervisning, vejledning. Hvis man selv og ens lærer er indstillet på det, kan man eventuelt forsøge at lave en individuel aftale uden om seminariets administration om at visse timer læses i et andet studieår. |
Hvorfor er jeg ikke tildelt timer til individuel undervisning?Hvert hold tildeles nogle lærertimer baseret på det antal studerende, der er tilmeldt holdet ved time-fag-fordelingen i foråret (typisk april/maj). Lærertimerne fordeles så på individuel undervisning og holdundervisning. Se mere på siden om bruttotimer. Du kan se, hvilke lærertimer dit hold er tildelt på holdets hjemmeside. Hvis du ikke var tilmeldt holdet ved time-fag-fordelingen, er der ikke tildelt lærertimer til dig. Som regel klares dette ved, at du overtager timerne fra en studerende, der alligevel ikke findes på holdet – f.eks. fordi vedkommende er gået ud, har skiftet linjefag eller holder orlov. Studerende på åben uddannelse (herunder meritlærerstuderende) får dog ikke tilbudt individuel undervisning. Det er hovedlæreren for holdet, der er ansvarlig for fordelingen af lærertimer, og hvis du ikke er tildelt timer til individuel undervisning, skal du derfor henvende dig til holdets hovedlærer. Det er kontaktlæreren for musik, der er ansvarlig for administrationen af de studerendes valg af hovedinstrument. Husk derfor at meddele dit valg af hovedinstrument til kontaktlæreren. Det er også kontaktlæreren for musik, der er ansvarlig for lokaleskemaer, så du eller dine lærere bør også meddele, hvor og hvornår en eventuelt individuel undervisning finder sted, hvis det ikke er lagt på forhånd. |
Jesper Juellund Jensen (5. november 2009)