Musikfagets gamle hjemmeside
Studieordninger
| Studieordning 2001 i udskriftvenligt format (pdf-dokument, åbner i nyt vindue) |
Målet er, at den studerende tilegner sig:
| 1.1 | Klassisk og rytmisk solosang med stemmedannelse og stemmeteori, herunder barnestemmens udvikling. Alsidigt repertoire med vægt på sangstof, som indgår i den folkelige danske tradition. |
| 1.2 | Spil på hovedinstrument. |
| 1.3 | Brugsklaver, herunder becifring, akkompagnement, transponering og gehørspil. |
| 2.1 | Sammenspil, herunder anvendelse af skolerelevante instrumenter. |
| 2.2 | Ledelse af sammenspil og korsang. |
| 2.3 | Deltagelse i korsang. |
| 3.1 | Vokal gengivelse af noterede melodiske og rytmiske forløb. |
| 3.2 | Gengivelse og notation af hørte musikalske forløb. |
| 3.3 | Notation af forestillet musik og egne musikalske ideer. |
| 3.4 | Elementær musikteori. |
| 4.1 | Satsarbejde og arrangement med særligt henblik på udarbejdelse af enkle spille- og syngesatser for givne målgrupper. |
| 4.2 | Lydformning og enkel komposition. |
| 5.1 | Almen musiklære. |
| 5.2 | Musikkens historie i hovedtræk med analyse af eksemplariske værker. |
| 5.3 | Musiklytning i skolen. |
| 6.1 | Egne færdigheder vedrørende musik og bevægelse. |
| 6.2 | Grundlæggende ideer samt metoder og repertoire vedrørende musik og bevægelse med børn. |
| 7.1 | Anvendelse af informations og kommunikationsteknologi som arbejdsredskab og undervisningsmiddel. |
| 8.1 | Væsentlige musikpædagogiske ideer og strømninger samt skolefagets begrundelse set i forhold hertil. |
| 8.2 | Bestemmelser om faget i folkeskolen. Kriterier for udvælgelse af indhold og metoder vedrørende sang, spil, bevægelse, musiklytning og musikkundskab i skolens musikundervisning. |
| 8.3 | Centrale undervisningsmaterialer og repertoirekendskab. |
| 8.4 | Musikfagets muligheder og funktioner i tværgående fagsamarbejde. |
| 8.5 | Musikpsykologiske emner af betydning for almen musikundervisning, herunder børns musikalske udvikling, musikalitetsteorier m.m. |
| 8.6 | Skolens musikundervisning set i forhold til børne og ungdomskulturer. |
Der lægges i musikundervisningen vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF. IKT inddrages i relevante områder.
Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til undervisningen følgende opgaver, som afleveres efter aftale mellem det enkelte hold og læreren:
| 1 | Fagdidaktik, knyttet til et konkret praktikforløb |
| 2 | Musikkundskab, herunder almen musiklære og -lytning |
| Type: | mundtlig eksamen. | ||
|---|---|---|---|
| Varighed: | 60 minutter pr. studerende. | ||
| Form: | A. | Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition, der afleveres inden eksamen (1. maj) og tilsendes censor. | |
| B. | Der trækkes lod 7 dage før eksamen mellem pkt. B1 og B2. | ||
| B1. | Faglig-pædagogiske opgaver. Gennemgang af en af de 2 faglig-pædagogiske opgaver: fagdidaktisk opgave eller musikkundskabsopgave. Eksaminationen former sig som en kombination af en mundtlig redegørelse for musikalske, pædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger og evt. en praktisk demonstration af opgaven i det omfang, det er relevant for opgaven. |
||
| B2. | Musik og bevægelse. Der trækkes lod blandt en af de 5 opgivne musik- og bevægelsessatser. Kort praktisk prøve i indstudering og demonstration af satsen. | ||
| C. | Hørelære. Fremvisning for censor af båndaflytningsopgave, hvoraf mindst 3 elementer er noteret. | ||
| D. | Sang. Fremførelse af vokalkomposition efter eget valg. | ||
| E. | Sang. Fremførelse af en sang fra det opgivne repertoire på 75 sange (se nedenfor under Betingelser for indstilling til eksamen). | ||
| Eller: | |||
| F. | Akkompagnementsklaver eller akkompagnementsguitar – Den studerende vælger selv mellem disse to akkompagnementsinstrumenter. Fremførelse af en af de opgivne 15 becifrede satser (se nedenfor under Betingelser for indstilling til eksamen). Ved eksamen synger læreren til eksaminandens akkompagnement. | ||
| G. | Akkompagnementsklaver/hørelære eller akkompagnementsguitar/ hørelære. Fremførelse af ikke-kendt becifret sang, som den studerende synger med eget akkompagnement. Der er 30 min. forberedelse. | ||
| H. | Hovedinstrument. Det er op til den studerende at bestemme om der skal fremføres et eller to værker. Ved valg af to værker vælges 2 forskelligartede værker. | ||
| Grundlag: | CKF, studieordning og Redegørelse for eksamensgrundlaget. | ||
2 godkendte, selvvalgte faglig-pædagogiske opgaver, 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde, 1 opgave i hørelære (aflytningsopgave), et godkendt, bredt udvalgt repertoire på 75 sange, viser og salmer, der indgår i den danske tradition, et godkendt repertoire på 15 becifrede sange som grundlag for eksamen i akkompagnementsklaver, 5 musik- og bevægelsessatser, som hver har vedlagt en begrundelse for valget samt disposition for indstuderingen og en komposition som grundlag for eksamen i skabende musikalsk arbejde og musikledelse.
Eksamenspunkt E (sang) og F (akkompagnementsklaver) kan afløses ved deltagelse i intern prøve svarende til eksamen.
Der gives 1 karakter efter 13-skalaen.
Jesper Juellund Jensen (27. april 2007)