Studieordning i linjefaget musik

Tilbage
Eksamensvejledning (linjefaget musik)

Indhold

Bekendtgørelsens mål for faget
Fagets indhold
Betingelser for indstilling til eksamen
Afløsning
Eksamen

Bekendtgørelsens mål for faget

at de studerende:
ved at arbejde med et alsidigt musikalsk repertoire erhverver praktisk-musikalske færdigheder inden for sang (individuelt og i kor), instrumentalspil (brugsklaver, aktuelle skoleinstrumenter, herunder instrumenterne i en almindelig rytmegruppe, samt selvvalgt instrument), musikledelse, sammenspil og satsarbejde på et så højt niveau, at det sætter dem i stand til både produktivt og reproduktivt at arbejde med musik og til at anvende deres kunnen alsidigt og inspirerende i pædagogisk sammenhæng,
erhverver grundlæggende viden inden for almen musiklære og musikkundskab, herunder musikkens historie i uddrag, der afbalancerer nutidigt og fortidigt stof, samt om musikkens funktioner og virkninger, således at de får baggrund for at varetage en bredt funderet musikundervisning,
erhverver indsigt i børns musikalske udviklingsmuligheder.

Fagets Indhold

A. Udvikling af den studerendes musikalske færdigheder
1. Individuel sang med stemmedannelse
2. Individuel undervisning i instrumentalspil på et af den studerende valgt instrument inden for de ved seminariet foreliggende muligheder
3. Undervisning i brugsklaver på mindre hold (max. 4 per time)
4. Hørelære
B. Musikledelse
1. Sats og arrangement
2. Deltagelse i og ledelse af kor og sammenspil
C. Musikpædagogik og didaktik
1. Elementær musikopdragelse: rytmik, dramatisering, sanglege, folkedanse, brug af skoleinstrumenter, musikalsk skaben og improvisation.
2. Musiklytten og musikkundskab: musikteori, musikhistorie og musikanalyse

Betingelser for indstilling til eksamen

1. Arbejde indenfor "skabende musikalsk aktivitet".
2. To godkendte projekter.
3. Et godkendt, bredt udvalgt repertoire på 75 sange, viser og salmer. Denne betingelse bortfalder dog, hvis der er opnået afløsning i både punkt A og D som beskrevet nedenfor.

Afløsning

Der kan opnås afløsning i eksamenspunkterne A, B, C, D og E, dvs. at eksamen i disse punkter kan bortfalde. Endvidere kan der opnås delvis afløsning for punkt F.
Punkterne A, B, C og D afløses gennem deltagelse i interne prøver, svarende til eksamen som beskrevet nedenfor. Bedømmelse: bestået/ikke-bestået.
Punkt E afløses ved udarbejdelse af 8 opgaver, stillet af læreren, i satsarbejde og arrangement i forskellige stilarter og satstyper. Bedømmelse: bestået/ikke-bestået.
Punkt F afløses ved udarbejdelse af to skriftlige opgave, som beskrevet nedenfor. Emnerne skal godkendes af læreren. Bedømmelse: bestået/ikke-bestået.

Eksamen

Form: Eksamen er - med mindre andet er anført - individuel.Ved afløsning som beskrevet ovenfor kan eksamen i et eller flere af punkterne A, B, C, D og E bortfalde. Endvidere kan der opnås delvis afløsning for punkt F.

A. Sang

a) Fremførelse af vokalkomposition efter eget valg.
b) En opgave fra et af den studerende valgt repertoire på 75 sange, viser eller salmer, bredt udvalgt. Repertoiret skal på forhånd godkendes af læreren.

B. Hovedinstrument

a) Fremførelse af to forskelligartede kompositioner efter eget valg.
b) Secunda vista. Der gives 20 min. forberedelsestid.

C. Brugsklaver

Fremførelse af en ikke-kendt, becifret melodi. Der gives 20 min. forberedelsestid.

D. Hørelære

a) Nedskrivning af en melodi i en opgiven toneart fra et af den studerende valgt repertoire på 75 sange, viser eller salmer, se punkt Ab. Der gives 20 min uden hjælpemidler.
b) Rytmisk og melodisk musikdiktat. Der gives 2 timer med hjælpemidler.
c) Secunda vista-sang uden instrument. Der gives 20 min. forberedelse uden hjælpemidler.

E. Satsarbejde og arrangement

Opgave i satsarbejde/arrangement. Til prøven gives der 4 timer med klaver og guitar til rådighed.

F. Musikteori/musikkundskab/musikpædagogik med fagdidaktik

Der udarbejdes to skriftlige opgave, hvori skal indgå:
a) musikteoretisk analyse af et værk, herunder redegørelse for og diskussion af formtype, genre og stilperiode

b) pædagogiske, fagdidaktiske og eventuelt metodiske overvejelser om emnets anvendelighed i folkeskolen.
I den ene opgave vægtes a højt, mens der i den anden lægges mere vægt på b. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på max 3, og emnet godkendes af læreren.
Opnås ikke afløsning, består eksamen af en demonstration af et af de 2 udarbejdede opgaver med efterfølgende redegørelse for musikalske og pædagogiske, herunder fagdidaktiske, problemstillinger.
Opnås afløsning kan opgaverne sammen med punkt G nedenfor danne grundlag for en kortfattet eksamination i musikdidaktik.

G. Skabende musikalsk aktivitet

Fremførelse/ledelse af musik, udformet af eksaminanden. Eksaminanden skal demonstrere sit kendskab til direktionsteknik. Indstudering skal indgå som en del af eksamen.


Varighed:
Skriftlig: 4 timer (punkt E).
Mundtlig: aftales (de øvrige punkter).
Bedømmelse: 13-skalaen. Der gives én samlet karakter.


Eksamensvejledning (linjefaget musik)
Tilbage