Tilbage
Studieordning (linjefaget musik)
Der lægges vægt på den musikalske fordybelse i den valgte sang. Det er således vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i sangen. Det er endvidere væsentligt, at man viser forståelse for sammenhængen mellem ens tekniske kunnen og det musikalske udtryk. Det er derfor vigtigt, at man har et bevidst forhold til sine egne stemmemæssige muligheder / udtryk - og at man er i stand til at bruge sin stemme på en hensigtsmæssig måde.
Eksaminanden sørger selv for aftale med akkompagnetør.
Repertoiret skal på forhånd godkendes af sanglæreren - og skal vise en spredning indenfor forskellige genrer / stilater. Det vil sige f.eks. danske sange, salmer, viser, nordiske sange, engelske/tyske sange og kanons. Sangene bør kunne anvendes til at synge i folkeskolen. På listen skal der noteres, hvorfra sangen er taget og evt. valg af toneart.
Ved eksamen vælger censor en af sangene fra det opgivne repertoire. Sangen synges på følgende måde: 1. vers synges uakkompagneret, dernæst synges to vers med akkompagnement. Der vil blive lagt vægt på nodetro gengivelse. Derfor skal man ved udvælgelse af de 75 sange overveje, om en sang overhovedet er velegnet til at synge nodetro uden akkompagnement. Desuden skal man ved indstudering anvende noder - og ikke blot læse / synge sangen, sådan som man husker den. En hel del sange findes i mange forskellige udgaver. Husk også ved indstudering at synge alle vers igennem. Tekster har det med at drille, både med hensyn til udtale og tekstfordeling.
Ved eksamen medbringer eksaminanden et ekstra eksemplar af sange, der ikke er hentet fra følgende sangbøger: 555 sange, 151 andre sange, Sangbogen, Dansk sang.
Der lægges vægt på den musikalske fordybelse i de valgte værker. Det er således vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i det, man spiller. Det er endvidere væsentligt, at man viser forståelse for sammenhængen mellem ens tekniske kunnen og det musikalske udtryk. Man bør derfor ikke kaste sig ud i noget, der er alt for svært.
De to "forskelligartede kompositioner" skal vise forskellige sider af ens musikalitet. Der er ingen faste krav til, hvori den forskellighed skal bestå. Måske vælger man et pågående, aggressivt stykke og et poetisk, drømmende. Man kan også vælge stykker fra forskellige stilarter eller af forskellig satsteknisk opbygning.
Der kan udmærket indgå improvisation i de valgte værker. Man kan også spille sammen med andre på sit hovedinstrument til eksamen, men som hovedregel skal mindst det ene værk være for hovedinstrumentet alene.
Der gives en opgave med 20 min. forberedelsestid. Også her lægges der vægt på den musikalske forståelse - f.eks. frasering og dynamik.
Opgaven er en kort sang nedskrevet med tekst og becifring samt et ekstra, tomt nodesystem, som den studerende kan bruge til notering af bastoner, akkorder etc. Opgaven udvælges ved lodtrækning og skal godkendes af censor.
Med 20 min. forberedelse skal sangen kunne spilles, så der kan synges til, dvs. med en vis fornemmelse for sangens karakter og opmærksomhed omkring vejrtrækning mm. Sangen spilles enstemmigt, i tempo og med rimelig fingersætning.
Derefter spilles sangen med et af eksaminanden udfærdiget akkompagnement, der enten kan være:
Udførelsen af første linje kan for eksempel forme sig således (rent akkompagnement + sunget melodi):
Melodien kan også lægges i klaveret, for eksempel således:
Nedskrivning af en af de 75 melodier fra punkt Ab. Man får toneart - men hverken begyndelsestone eller taktart - oplyst og har derefter 20 min uden hjælpemidler til nedskrivningen.
Der gives 2 timer med hjælpemidler, hvilket vil sige klaver og/eller guitar efter eget ønske.
Der gives 20 min. forberedelse uden hjælpemidler.
I løbet af linjefagsforløbet skal 8 opgaver afleveres og godkendes. Hovedvægten af de 8 opgaver vil typisk blive stillet i 2. og 3. semester.
Det er op til læreren og holdet, hvilke områder indenfor satsarbejde og arrangement, der skal dækkes af de 8 opgaver. Det kan være opgaver indenfor 8 forskellige områder, eller der kan være flere opgaver indenfor det samme område. Da opgaverne stilles løbende, vil der oftest være en stigning i sværhedsgrad. Et eksempel på 8 områder:
Læreren beslutter i samarbejde med holdet, om der er afleveringsfrist på de enkelte opgaver. Det vil ofte være tilfældet, da man så efter afleveringsfristen kan diskutere opgaven i timerne og eventuelt se på et eller flere løsningsforslag.
Hvis man ikke får godkendt en opgave eller ikke afleverer en opgave inden afleveringsfristen, skal man udarbejde en ny opgave indenfor det samme område. Også denne opgave kan have en afleveringsfrist.
Læreren beslutter (i samarbejde med de berørte), hvornår sådanne ekstraopgaver skal stilles. Man kan altså ikke være sikker på, at der straks efter en manglende godkendelse stilles en ny opgave.
Et eksempel på en opgave:
Eksamen i satsarbejde/arrangement - som altså kun er aktuel, hvis man ikke får afløsning - er en 4 timers skriftlig prøve med klaver og guitar til rådighed. Der vil så blive stillet en enkelt opgave indenfor et af de områder, som holdet har gennemgået (f.eks. indenfor et af områderne ovenfor).
Der skal - som det fremgår af eksamensordningen - laves to skriftlige opgaver, hvori skal indgå:
musikteoretisk analyse af et værk, herunder redegørelse for og diskussion af formtype, genre og stilperiode
pædagogiske, fagdidaktiske og eventuelt metodiske overvejelser om emnets anvendelighed i folkeskolen
Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 3. Den normale arbejdsgang er, at man først finder et emne. Derefter aftaler man en vejledningstime, hvor emnet diskuteres med læreren. Emnet skal godkendes af læreren på dette tidspunkt (men dette betyder naturligvis ikke, at opgaven så også automatisk vil blive godkendt). Inden opgaven er skrevet helt færdigt aftales normalt en ny vejledningstime, hvor opgaven og dens konkrete udformning diskuteres. Til slut afleveres opgaven i et eksemplar til hvert af holdets lærere plus et ekstra eksemplar til censor.
Det er vigtigt at understrege, at opgaverne skal afspejle ens egne holdninger og refleksioner.
I den ene opgave vægtes den musikteoretiske analyse af et værk højest. Det valgte værk kan være indenfor alle genrer og stilarter, og det kan være et lille eller et omfangsrigt værk. Eksempler på værker: en kantate af J. S. Bach, en sats fra en Mozart-klaversonate eller fra en Beethoven-symfoni, et nummer af James Brown, en musikvideo. Værket skal analyseres og placeres i en historisk sammenhæng, men der er ingen bestemte, faste krav til valget af analysemetoder. Det afhænger blandt andet af det valgte værk. Analyseres et bluesnummer (der ikke er funktionsharmonisk), er det for eksempel ikke særlig givtigt at anvende funktionsanalysen af akkorderne. Det er også afgjort mere interessant at se på instrumentationen i en romantisk symfoni end i en klaversonate. Men selv det samme værk kan analyseres ud fra en hel række vinkler, som man ikke alle kan omfatte i en enkelt opgave. Man skal altså selv i opgaven vælge en vinkel på ens analyse - ja dette valg er en vigtig del af opgaven, og der bør argumenteres for valget i opgaven. Nedenfor er en række forslag til analysevinkler:
Endelig bør der også indgå overvejelser om værkets anvendelighed i folkeskolen. Hvordan kunne det pågældende værk inddrages? Og med hvilket formål? Bemærk, at man udmærket her kan konkludere, at værket kun i meget begrænset omfang kan bruges i folkeskolen - det gør sådan set ikke så meget, bare overvejelserne er gode.
I den anden opgave vægtes de pædagogiske, fagdidaktiske og eventuelt metodiske overvejelser højest. Man kan her gribe opgaven an på flere forskellige måder efter eget valg. Eksempler på emner:
Man kan tage udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb, som man måske har lavet i et praktikforløb eller senere kan prøve. Eksempler på emner til forløb er "skoven" eller "forår".
Man kan tage udgangspunkt i en musikpædagogisk retning, f.eks. Kodálys musikpædagogik.
Man kan undersøge f.eks. religiøse sanges stilling i folkeskolen gennem tiden.
Man kan vælge et musikværk (f.eks. Prokofievs "Peter og Ulven" eller Mozarts "Tryllefløjten") og beskrive, hvorfor og hvordan det kunne anvendes i folkeskolen.
I forbindelse med konkrete forslag til undervisningsforløb bør et eller flere relevante værker analyseres. En børnesang kan i denne forbindelse udmærket tjene som relevant materiale til analyse. Analysen bør først og fremmest undersøge aspekter ved værket, som er interessante i den undervisningssammenhæng, det tænkes at indgå i.
Opnås afløsning, kan opgaverne sammen med SMAK "danne grundlag for en kortfattet eksamination i musikdidaktik", står der i eksamensordningen. Som regel vil dette ikke være nødvendigt, da man jo allerede én gang - nemlig i opgaverne - har dokumenteret sin viden på dette område. På den anden side skal der altså være denne mulighed, hvis f.eks. censor vil have uddybet et eller andet.
Opnås ikke afløsning, består eksamen af en demonstration af et af de 2 udarbejdede opgaver med efterfølgende redegørelse for musikalske og pædagogiske, herunder fagdidaktiske, problemstillinger.
Man kan opdele skabende musikalsk aktivitet (SMAK) i to dele: udarbejdelsen af kompositionen og selve ekamenssituationen.
Der er ingen faste krav til kompositionen. Der lægges tværtimod vægt på, at man når frem til et personligt resultat. Det hedder trods alt "skabende musikalsk aktivitet" og ikke arrangement (selv om der da på den anden side ér et element af arrangement i udarbejdelsen af kompositionen). Det er altså vigtigt, at man finder nogle gode ideer, og at man arbejder godt med dem.
Det er selvfølgelig meget svært - eller rettere umuligt - at give en objektiv vurdering af, om værket er "god musik". Men man kan udmærket se på, hvor grundigt der er arbejdet med musikken, blandt andet om de musikalske virkemidler er brugt med omtanke. Nogle eksempler:
Man kan se på, om der er samspil mellem musik og tekst (hvis der ellers er en tekst). At der er samspil mellem tekst og musik betyder ikke, at de skal "betyde" præcis det samme (hvis det ellers havde været muligt). Nogle gange kan det give en fin spænding at give en sørgelig tekst glad musik, en glad tekst sørgelig musik, en alvorlig tekst pjattet musik eller en pjattet tekst alvorlig musik. Selvfølgelig kan man også vælge at lave alvorlig musik til en alvorlig tekst osv. Det vigtige er blot, at der er et velovervejet "samspil" mellem tekst og musik.
Hvis der startes med akkorder i en given stil (f.eks. simpel funktionsharmonik, bluesharmonik, jazzharmonik, "folk"-harmonik, "syrede" akkorder), og der pludselig kommer en akkord, der ikke hører hjemme i denne stil, vil det naturligvis tiltrække sig opmærksomhed, når man hører det. Det kan for eksempel være en A7,#9,b13 blandt en masse treklange, eller det kan være en enkel durakkord blandt fem- og seksklange. Hvis dette tydeligvis er meningen (f.eks. fordi man går i gang med omkvædet, for variationens skyld eller fordi teksten lægger op til det), kan det naturligvis være en elegant finesse. Men hvis afvigelsen ikke "giver mening", er det jo ikke så godt. Noget tilsvarende kan i øvrigt siges om alle musikkens dele: hvis man starter i en given musikalsk stil eller i en given stemning, må der være en klar idé i at forlade den.
Er der tænkt over dynamik, frasering?
Husk, at det kun er nogle få eksempler, der er givet her. Det er umuligt at opstille en "kogebog" for en SMAK-opgave - hele ideen er jo, at det skal være et personligt udtryk. Husk også, at det er helt i orden at gøre noget "uortodokst", altså noget som ikke er "pænt" efter et klassisk ideal.
Det er vigtigt, at notationen er klar, så alle medvirkende let kan anvende noderne eller hvilken notation, man nu har valgt. Man kan udmærket anvende andre notationer end traditionelle noder, f.eks. hvis man arbejder med lydformning og/eller hvis der indgår aspekter af improvisation i værket. Man behøver altså ikke skrive alt præcist ned. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at man opnår det ønskede med notationen. Husk også, at musik langtfra kun er tonehøjder og rytmer. Dymanik, frasering, vejrtrækning, form osv. bør også fremgå.
Det er endelig vigtigt, at der er skrevet fornuftigt for de enkelte instrumenter og stemmer, således at det er til at spille og synge. Det nytter selvfølgelig ikke at skrive en tone til en blokfløjte, der er for lav til at kunne spilles. Eller at skrive hurtige løb til en tuba, der skal spilles af en begynder. Eller at skrive toner, der er for høje for f.eks. tenorerne - med mindre man går efter en meget speciel lyd! Det afhænger naturligvis blandt andet af det konkrete ensemble, hvad man kan kræve. Man kan vælge at skrive til sine klassekammerater, så man i forvejen har en fornemmelse af, hvad de kan. Men man kan også skrive bevidst simpelt, således at det for eksempel kan anvendes i folkeskolen. Det kan da være en god idé at anføre det sammen med noderne.
I det hele taget er det en god idé (men altså ikke noget krav), at man vedlægger kommentarer til sin komposition. Hvis lærer og censor kender idéerne bag kompositionen, kan de lettere forstå, hvorfor den er udformet, som den er.
Får man afløsning, er SMAK-eksamen den eneste med ekstern censur, og den eksamen, der bestemmer ens karakter. Det er således meningen, at man her viser mange sider af sin musikalske kunnen. Dette gøres ved, at kompositionen ikke blot spilles, men at der arbejdes med musikken til eksamen. Herved får man demonstreret, at man kan anvende alle sine færdigheder til at skabe musik. Man viser sine egenskaber som "musikleder". Man kan bruge sin stemme og sit instrument til at vise de andre, hvad og hvordan der skal synges og spilles. Man viser hørelærefærdigheder, ved at man retter eventuelle fejl, f.eks. forkerte toner i koret. SMAK-eksamen indbefatter således stort set alle linjefagets discipliner, og man vil også blive bedømt på alle ens færdigheder, og hvordan man forvalter dem i den givne situation. Man skal selvfølgelig udnytte sine stærke sider!
Sædvanligvis vil det være andre studerende fra holdet, der spiller og synger. Desuden vil der ofte være andre studerende til eksamen, for eksempel fra III. årgangs linjefag i musik. Man kan dog også få andre til at komme, for eksempel et band eller en folkeskoleklasse. Det betyder ikke noget for bedømmelsen, hvor godt ens ensemble er - det vigtige er, om man formår at få det optimale ud af det ensemble, man har til rådighed (på den begrænsede tid, der nu er). Det er langt bedre at vise, at man kan opnå et godt resultat med knapt så dygtige musikere og sangere, end ikke at kunne arbejde med et hold dygtige musikere.
Undertiden vil man have lyst til selv at optræde. Er man f.eks. rigtig god til at spille bas, vil man være fristet til selv at spille bassen. Det kan dog generelt ikke tilrådes. Det vigtigste er jo trods alt, at man viser, at man kan lede musikken - og det kan være svært, når man samtidig deltager.
Som regel vil man have indstuderet og prøvet ens komposition i forvejen. Der skal dog indgå indstudering til eksamen. For eksempel kan man have undladt at indstudere dele af kompositionen. Måske har man for eksempel en eller flere korstemmer, man venter med at indstudere til selve eksamen. Faktisk er det intet krav, at man overhovedet har indstuderet noget i forvejen - men det er nok en god idé, hvis man på den korte tid skal opnå et vist resultat. Man kan også have indstuderet alt med en gruppe af studerende, og de er så kernen i ens ensemble. Til eksamen tager man så en eller flere "kaniner" blandt tilstedeværende og sætter ind i en eller flere stemmer.
Det er et krav i eksamensordningen, at man "skal demonstrere sit kendskab til direktionsteknik". Det betyder dog ikke, at man skal bruge "klassisk" direktionsteknik til et rock-nummer. Man skal selvfølgelig anvende de bevægelser og tegn, der er mest hensigtsmæssige til den komposition, man har lavet. Hvis man på intet tidspunkt under eksaminationen viser, at man kan slå et klassisk slagskema, kan det dog være, at lærer eller censor til sidst beder om at se f.eks. et almindeligt 3- eller 4-slag. Det betyder ikke, at der har været en mangel i ens eksamen.